Det sprog vi bruger til at omtale mennesker og adfærden de engagerer sig i, er meget stærkt. Sproget er det medium som vi bruger til at kommunikere vores forståelse af verden, men sproget bliver i lige så høj grad brugt til etablering af sociale strukturer, definering af kulturer og til at skabe betydninger for fænomener og mennesker. Sproget former derfor den måde vi ser verden på og vores plads i den. Det sprog, der almindeligvis bruges, når man taler om selvskade og mennesker med en levet erfaring med selvskade, er ofte nedsættende. Det nedsættende sprogbrug er med til at, fastholde myter og fremme stigmatiseringen. Denne krænkelse kan forhindre at man opsøger hjælp. Hvis man omvendt antager en respektfuld nysgerrighed og er bevidst om at bruge et respektfuldt sprogbrug, vil det åbne en vej til nyttige samtaler og en opmuntring til at søge hjælp og støtte.
Dårligt gennemtænkt sprog kan forværre stigmatiseringen og følelsen af isolation. Derfor er det vigtigt at, man altid er respektfuld, når man taler om ikke-suicidal selvskade, eller med mennesker der gennemlever selvskade.
